Har du et teknisk tips som kan være nyttig for andre klubbmedlemmer? Sett det i s fall p papiret og send det til klubben. Vi vet at alle tekniske tips leses med stor interesse!

NYE STRØM-VEIER

Fra det danske Guzzi-bladet; "Targa Florio" nr. 1/1997 har vi sakset følgende artikkel, ført i pennen av Søren Slebo:

"I vinteren '86-'87 stod den gamle Guzzi på ny for en ombygning, denne gang skulle der en halvkåbe på, ved samme lejlighed ville jeg lave et nyt ledningsnet, da det gamle var godt slidt. Der er om dette nye ledningsnet det følgende handler.

En motorcykel stiller store krav til ledningsnettet på grund af den lave spænding (12V) og de forholdsvis store strømstyrker. Ved dimensionering af ledningsnettet må der tages hensyn til dette ved at sørge for gode, kraftige ledninger, korte strømveje og gode kontakter. I det aktuelle diagram varierer ledningernes demensioner fra 0,75 til 16o alt efter forbrugets størrelse. Til småforbrugere som kontrollamper og styrestrøm til relæer er en 0,50-0,75o ledning rikeligt. Til de større forbrugere skal man op i mindst 1,5, helst 2,5o, den kraftigere ledning er nødvendig for at undgå spændingstab. Jeg har desuden valgt at bruge 4o til fødestrøm til batteri og sikringsbox. De 16 bruges til starter og stel fra batteri.

For at få så korte ledninger som muligt og de bedste kontakter, så er relæer løsningen. De gør at kontakterne på styret kun bliver belastet af en ganske lille styrestrøm, hvilket gør at de ikke bliver brændte og derved kommer til at udgøre en dårlig forbindelse. Når der kun skal trækkes tynde ledninger i styret, bliver dette indgreb ydermere nemmere at udføre. Kontakterne i et relæ er lavet således at de kan tåle ganske store strømme uden at blive ødelagte som styrkontakterne. Relæer har også den fordel, at de kan placeres på cyklen således at ledningsføringen (den strømbærende) bliver ganske kort.

Ved at lave en klemrække (31) har jeg undgået at bruge de skrøbelige multistik. Disse stik er ideelle ir- og fugtsamlere, hvilket har været en "god" irritationskilde. Inden jeg gik i gang med at tegne nyt diagram, havde jeg gjort mig nogle overvejelser om placering af de forskellige elektriske dele på cyklen. Kåben er et godt sted at gemme relæer, klemrække og sikringsbox. Den giver god beskyttelse og gør det samtidig nemt at komme til ledningerne, når kåben er taget af. Ensretteren blev flyttet op under tanken montert på en alu.plade, som samtidig fungerer som køleplade.

Et plus ved at placere ensretteren her er, at det giver en meget kort ledningsføring til generator og laderelæ. De gamle kontakter er bevaret og cyklens øvrige funktioner fungerer som hidtil med undtagelse af kontrollamper for positions- og blinklys. Mit stel (rammen) fik for år tilbage en epoxi-lakering, som jeg ikke er meget for at lave alt for mange huller i. Det medfører så, at jeg ikke har alt for gode betingelser for en ordentlig stelforbindelse. Det har jeg taget højde for i det nye diagram ved at indlægge stelledninger til et par stelpunkter. Det nye diagram kom til at se ud som vist på midtersiderne. Det eneste helt nye er klemrækken (31), som er hjemmelavet af 2 stykker akryl og 8 bolte. I det ene stykke akryl er boltene boret igennem og smeltet ned i. Det andet stykke er derpå limet bagpå (se tegning).

Materialerne til det nye ledningsnet kan købes hos et auto ellager. Her er det muligt at købe, hvad der skal bruges til spadestik (enkelt og dobbelt) "øjestik", relærer, flex i forskellige dimensioner og ledning. Jeg fik fat i 8 farver 0,75o og 1,5o, 6 farver 2,5o, 4o i sort og rød og 16o i sort. Flere farver ville ha været at foretrække, men ved at undgå at trække flere af samme farve og dimension i samme bundt, kunne det lade sig gøre at lave et service-venligt ledningsnet.

I det originale er alle spadestik beskyttet af en plastikkappe. En kappe noget lignende er det muligt selv at lave. Hos en større elektronikforretning købes et par meter 8 mm krympeflex. Dette klippes op i stykker 1,5-2cm. Efter et spadestik er monteret på en ledning trækkes et stykke krympeflex over skoen, herefter opvarmes flexen med en lighter eller loddekolbe. Når flexen bliver opvarmet vil den krympe sammen om ledning og stik og derved sidde som en beskyttende kappe. Voila! Lad ikke flamme eller loddespids berøre krympeflexen direkte, det vil være ødelæggende for flexens mulighed for at krympe jævnt om stikket. Lav nogle prøver inden du for alvor går i gang. Det beskrevne el-anlæg kører nu på andet året og fungerer perfekt. Har du brug for et nyt ledningsnet eller har du lyst til at forbedre/forandre på det originale, er du velkommen til at sakse ideer herfra. Inden du går i gang med skævbider og kabelsko, så gør dig selv den tjeneste at lave en ordentlig tegning af din ombygning. Det vil kunne spare dig for en masse problemer undervejs og bagefter hvis du vil lave service. Held og lykke på de nye veje!"

STØTDEMPERE PÅ CAL. 1000/1100 og NEVADA

Disse modeller er utstyrt med Bitubo bakdempere. Disse har et lite kammer som skal fylles med lufttrykk (ca. 5-7 BAR). Dette kammer er meget lite, og derfor vil det skje følgende ved feil luftpåfylling; Det kommer så høyt trykk at det kan medføre skade på kammer eller pakning, og det er meget sannsynlig at alt trykk slipper ut når påfyllingsslangen tas av ventilen. Derfor er det viktig å følge anvisningen som står i instruksjonsboka om at slik påfylling eller luftjusteringer skal foretas av et Guzzi-verksted. Grunnen er nemlig at det kreves spesialverktøy for å utføre denne operasjonen. Nå har det seg dessverre slik at mange verksteder ikke er kjent med dette - og derved får man på den ene siden dårlig fungerende dempere, og på den annen side en vesentlig risiko for simmeringene i demperen. Når luften mangler, slår demperen oftere i bunnen og slites unormalt. I tillegg vil oljen som smører stangen innvendig, få et lavere nivå og derved redusere smøringene.

Motorsyklisten a-s (21.5.97)